Den StundesløseI vores fortravlede tid har mange glemt at slappe af. De tror, at de er uundværlige. Derfor har de altid mobiltelefonen på sig - tændt selvfølgelig - så alle kan få fat på dem på alle tidspunkter af døgnet. Intet må gå deres næse forbi. De skal løse alle opgaver, synes de. Ikke blot de vigtige, der skal klares her og nu, men også alle bagatellerne, som sagtens kunne vente eller måske helt overses.
Den slags mennesker ender med at miste kontrollen over deres eget liv. De bliver distræte, opfarende, stressede og en pestilens for deres omgivelser. Holberg ville have kaldt dem stundesløse, og Holberg mødte stundesløse mennesker i sin samtid, og der måtte spilles en kolegie med dem. Det vil sige: De skulle bringes til fornuft ved at udstille deres naragtigheder på en teaterscene, og derfor skrev Holberg Den Stundesløse i 1722.
Vi møder den fortravlede, forvirrede og stundesløse Herr Vielgeschrey, der lader sig gå på af alle de opgaver, han skal løse. Han slapper aldrig af og ender med ikke at løse nogen opgaver overhovedet. Fx kan han ikke nå at skrive alle sine forrretningsbreve og føre sit bogholderi, og det forstår man, for Vielgeschrey fører regnskab over de mest ligegyldige småting.
Vielgeschrey kan kun se én løsning. Hans datter Leonora må giftes med en bogholder, der kan gå ham til hånde i hans forretninger, og ægteskabet med Peder Erichsen Bogholder er arrangeret, men her gør Herr Vielgeschrey regning uden Leonora, der vil giftes med Leander. I sin fortvivlelse henvender hun sig til tjenestefolkene Pernille og Oldfux, og så sættes der gang i intrigen. Det ender selvfølgelig lykkeligt. Herr Vielgeschrey giver sit samtykke, og Leonora og Leander får hinanden.
Premiere: Fredag d. 21. januar 2011 kl.20.00
Herefter spilles:
Lørdag d. 22. januar kl. 20.00 - UDSOLGT
Søndag d. 23. januar kl. 15.00
Fredag d. 28. januar kl. 20.00 - 26 billetter tilbage
Lørdag d. 29. januar kl. 20.00 - 106 billetter tilbage
Søndag d. 30. januar kl. 15.00 - 69 billetter tilbage
Fredag d. 4. februar kl. 20.00 - 88 billetter tilbage
Lørdag d. 5. februar kl. 20.00 - 113 billetter tilbage
Søndag d. 6. februar kl. 15.00 - 90 billetter tilbage
Fredag d. 11. februar kl. 20.00 - UDSOLGT
Lørdag d. 12. februar kl. 20.00 - 76 billetter tilbage
Søndag d. 13. februar kl. 15.00 - 49 billetter tilbage
Billetsalget starter mandag d. 20. december 2010 – Billetpris kr. 90.00 inkl. gebyr.
Varighed: ca. 2 timer inkl. pause
Instruktør: Carsten Holm => læs mere her
Medvirkende: => læs mere her